Opbevaring

Man kan hurtigt havne i en situation, hvor man har brug for ekstra plads. Det kan være man flytter fra hus til lejlighed, eller man simpelthen mangler opbevaringsplads til julepynt, skiudstyr, vintertøj eller lignende. Uanset hvad er det en irriterende situation at stå i, for det handler ikke altid blot om oprydning og om at smide ud – sommetider har man bare ikke opbevaringsplads nok. Heldigvis er løsningen nem og ligetil.

Depotrum – alt efter behov

Et depotrum er en nem og billig løsning, når det drejer sig om pladsmangel til opbevaring. I et depotrum kan man opbevare alle de ting, man vil gemme, men som man ikke har brug for lige i øjeblikket. Det kan være ting og udstyr, der er bestemt af årstiden – fx skiudstyr, havemøbler, vintertøj eller andet fritidsudstyr, der bliver brugt på bestemte tidspunkter af året. Med et depotrum til disse ting, får man mere plads i hjemmet til at have de ting liggende, som man helst skal have lige ved hånden.

Depotrum kommer desuden i mange forskellige størrelser, og derfor kommer man ikke til at betale for mere plads, end man har brug for. Sommetider har man blot brug for et par kvadratmeters rum, men hvis man står midt i flytning, kan man godt have brug for en del mere plads til fx møbler og en masse flyttekasser. Depotrum findes i alt fra 3-5 kvadratmeters størrelse helt op til 40 kvadratmeter.

Ofte er der kælderrum eller pulterrum tilknyttet forskellige lejlighedskomplekser, men desværre kan både kælderrum og pulterrum være fugtige og have meget svingende temperaturer. Det skaber et dårligt og fugtigt klima i opbevaringsrummet, som i visse tilfælde helt kan ødelægge de ting, man opbevarer. Det er derfor vigtigt, når man vælger depotrum, at der er en lav luftfugtighed og en konstant temperatur – dermed sikrer man sig, at tingene ikke bliver ødelagte af at blive opbevaret.

Mere om: opbevaring i opbevaringsrum

Sikkerheden i top

Når man vil opbevare sine private ejendele et andet sted end i sit hjem, er sikkerhed og tryghed et vigtigt element for langt de fleste. I kælderrum i boligblokke kan der i visse tilfælde være meget lidt sikkerhed forbundet med at opbevare sine ting i rummet – kælderrummene kan være lette at bryde ind i, og sommetider består ”rummet” blot af tremmer, så andre kan kigge ind og se, hvad man har af ting og sager.

Et depotrum hos BOXIT yder stor sikkerhed og tryghed. Hos BOXIT er det kun dig, der har adgang til depotrummet med en særlig pinkode, og området er indhegnet og fuldt overvåget døgnet rundt. Dermed er man sikret, at ingen uvedkommende kommer ind i dit depotrum. Desuden kan ingen kigge ind til dine ting, da depotrummene hos BOXIT er lavet i faste stålvægge.